Bonde viser hvordan han arbejder

Human Practice Foundation

giver nepalesiske kaffebønder mulighed for at tage ansvar for deres lokalsamfund

I Taplejung-distriktet i Nepal har Human Practice Foundation skabt grobund for økologisk kaffeproduktion af højeste kvalitet. Det giver lokalbefolkningen mulighed for at tage ansvar for sig selv og kommende generationer i et ellers udsat område.

Udfordring

Mange nepalesiske bønder har ikke mulighed for at forsørge sig selv og deres familie med de afgrøder, de dyrker lokalt. Derfor rejser mange nepalesere til lande som Qatar, Malaysia og Dubai, hvor de ender som migrantarbejdere, ofte under umenneskelige forhold, eller som ofre for menneskesmugling. Ifølge Verdensbankens Immigrations- og udviklingsrapport sendte nepalesiske migrantarbejdere i 2018 hele 8,1 milliarder dollars retur til deres familier fra andre lande. Det er en stor stopklods for bæredygtig lokal udvikling i Nepal. 

Derfor støtter vi

Projektet bidrager til, at lokale ildsjæle kan skabe bæredygtige muligheder for sig selv samt tage ansvar for kommende generationer i et ellers udsat område. Det mindsker dermed også risikoen for, at unge nepalesere migrerer til usikre og uholdbare arbejdsforhold og flytter i stedet fokus hen mod at opbygge et bæredygtigt livsgrundlag lokalt, der hæver både velstand og livskvalitet for lokalbefolkningen. 

Human Practice Foundation er en dansk organisation, der arbejder i udviklingslande med at forbedre børns uddannelsesmuligheder og med at facilitere bæredygtige og indkomstgenererende aktiviteter lokalt. I Taplejung-distriktet i Nepal har Human Practice Foundation sammen med Nepals førende specialkaffe-virksomhed, Lekali Coffee, skabt grobund for en lokal og økologisk kaffeproduktion af højeste kvalitet. Det har de muliggjort ved at udvikle et uddannelsesforløb, bygge væksthuse, købe frø og udstyr samt skabe internationale eksportforbindelser til bønderne. Projektet udsprang af et ønske om at sikre beskæftigelse for skolebørnene på den skole, som Honoré Fonden har støttet Human Practice Foundation til at kunne opføre.  

Projektet er allerede lykkedes med at sælge 450 kg kvalitetskaffe gennem Hagen Espresso Bars i London, hvilket har sikret 1.400 familier i Taplejung en stabil indkomstkilde. I alt råder bønderne nu over 213.000 kaffeplanter, og i de 10 nyopsatte dyrkningshuse venter 40.000 nye spirer på at blive udplantet. Bønderne kan også selv få lov at nyde kaffen på den nyåbnede café, der er den første af i alt 4 caféer. 

Som del af projektet har Human Practice Foundation i 2021 etableret et uddannelsesforløb i ’coffee entrepreneurship’ for ca. 5000 børn fordelt på 45 skoler i Nepal. 750 elever er allerede blevet undervist i, hvordan de kan skabe muligheder for produktion, arbejde og velstand i deres lokalområder. 

Fakta om projektet

Støttetype: Partnerskab
Projektperiode: 2018 – 2023
Modtager: Human Practice Foundation 
Geografi: Taplejung, Nepal

Andre projekter

  • JoannaHusets beboer
    Donationer

    Joannahuset hjælper børn og unge, der er blevet tvunget væk hjemmefra, med at få omsorg, rådgivning og husly. Målet er at give dem en stabil platform

  • Bonde viser hvordan han arbejder
    Donationer

    I Taplejung-distriktet i Nepal har Human Practice Foundation skabt grobund for økologisk kaffeproduktion af højeste kvalitet. Det giver

  • Pipaluk Running
    Donationer

    Kortfilmen om Pipaluk, der leder efter sin forsvundne storesøster Ivalu, har begejstret anmeldere verden over og endda modtaget en Oscar-nominering

  • FødevareBanken modtager masser at råvarer
    Donationer

    Ved at forbinde fødevaresektoren med sociale organisationer sikrer FødevareBanken, at overskudsmad ender i maven hos borgere, der har brug for den

  • Børn som leger med bolde
    Donationer

    Et vidensprojekt i samarbejde med BørneBasketFonden vil udvikle og afprøve en model, der bringer bevægelse og fællesskab ud til specialklasser og

  • Covid-19 vaccine
    Partnerskaber

    AdaptVac har udviklet den første danske Covid-19 vaccine, som udover at være en af de mest effektive på markedet bygger på en teknologi platform, der

  • Danish Creative Industries indhaver i Odense
    Donationer

    Danish Creative Industries har med deres eventrække DCI GO! skabt en platform for de kreative erhverv i Danmark, der bygger bro mellem kreative