At initiativrige mennesker får bedre mulighed for at løse samfundsproblemer 

Initiativ og uddannelse er afgørende for, at vi kan udvikle holdbare løsninger på vigtige samfundsudfordringer inden for f.eks. sundheds-, social- og klimaområdet.

Mange mennesker, f.eks. med håndværker- eller erhvervsuddannelser, vælger hverken at videreuddanne sig eller springe ud i at drive egen virksomhed. Der er et fortsat behov for at styrke iværksætterkulturen, give mulighed for at videreuddanne sig og støtte op om forsknings- og vidensmiljøer. 

Vi arbejder for, at initiativrige mennesker støttes til at videreuddanne sig og til at tage medansvar for at løse vigtige samfundsproblemer. Derfor støtter vi projekter, der giver: 

  • flere initiativrige mennesker med håndværker- eller erhvervsuddannelser mulighed for at videreuddanne sig. 

  • mulighed for, at uddannelsessystemet og andre organisationer styrker iværksætterkulturen i Danmark. 

  • idérige mennesker, virksomheder og forskningsmiljøer mulighed for at løse vigtige samfundsproblemer og skabe værdi for mange mennesker. 

Vi lægger desuden særlig vægt på: 

  • at støtte indsatser, der fremmer iværksætterkultur bredt i samfundet. 

  • at udvikle, afprøve og implementere indsatser, der nytænker løsninger på vigtige problemer. 

  • at opbygge ny viden og praksis på de områder, vi støtter, og samtidig sikre, at det udbredes og er til gavn for mange. 

Få en vurdering