Gudbjørg og Ejnar Honoré

Fortællingen om Gudbjørg og Ejnar Honoré er fortællingen om et driftigt og ansvarsfuldt ægtepar, der gjorde en mærkbar forskel i sin samtid og havde ambitioner for generationerne efter.

En flittig murer med store ambitioner 

Honoré Fonden blev etableret med udgangspunkt i Ejnar Honorés virke. Ejnar var en usædvanlig murer, som trods en beskeden og krigspræget opvækst tog initiativ og ansvar for både sig selv, sin samtid og generationerne efter ham. 

Ejnar, der blev født i 1907 og voksede op i skyggen af første verdenskrig, viste tidligt tegn på forretningsforståelse og gåpåmod. Han blev sin ordblindhed til trods færdigudlært murersvend i 1925, og selvom mellemkrigstidens økonomiske udfordringer kostede Ejnar hans job, overgav han sig aldrig til sin samtids forsigtighed.  

Ejnar om muren

Kun fire år efter hans svendeprøve blev Ejnar tilbudt at lede byggeriet af et internationalt studenterhus i Paris, hvilket skulle blive hans første af mange prestigebyggerier. Paris blev også stedet, hvor Ejnar mødte norske Gudbjørg, der i modsætning til Ejnar kom fra et pænt borgerligt hjem. I begyndelsen så hun ikke et stort lys i den unge murer, men Ejnars ivrighed og vedholdenhed skulle vise sig at bære frugt. Gudbjørg sad som Ejnar heller ikke på sine hænder og blev en værdifuld partner og bogholder i Ejnars murervirksomhed. 

Fra pragtvillaer til almennyttigt byggeri 

Efter byggeriet i Paris vendte Ejnar tilbage til Danmark, hvor hans ejendomseventyr for alvor tog fart. Ved siden af sit fuldtidsjob som murerformand opførte Ejnar sammen med sin bror Holger seks villaer i Husum på bare otte år. 

I 1938 besluttede Ejnar at springe ud som selvstændig murermester. Hans murervirksomhed var på mange måder med til at materialisere det danske velfærdssamfund, og da firmaet var på sit største, havde Ejnar 400 ansatte. Blandt de mest kendte byggerier finder man Imperial-bygningen og Scandic Hotel (tidligere Sheraton) ved Søerne i København. Derudover kan store velfærdsbyggerier som Store Taffelbay i Hellerup, Bredalsparken i Hvidovre og Skodsborgparken fremhæves. Nogle af byggerierne fik Ejnar selv ejerandele i, hvilket i dag er blevet en stabil indtægtskilde for Honoré Fonden.

Da Gudbjørg udfyldte firmaets sidste regnskab den 21. juni 1979, begyndte parret at tænke på eftertiden. Overskuddet og formuen blev investeret blandt andet i københavnske ejendomme. Det blev dermed også startskuddet til ”Gudbjørg og Ejnar Honorés Fond” (senere Honoré Fonden), der blev stiftet d. 19. december 1984. 

I dag lever Ejnar og Gudbjørgs livsværk videre gennem fonden både i form af fondens fortsatte erhvervsaktivitet, men også gennem fondens almennyttige uddelinger.